Kostfirkanten

Fire årstider. Fire spisekamre.

Kostfirkanten er en dekorativ plakat, der inspirerer til at spise mere med årstiderne og de råvarer, der hører tiden til.

Jeg har udviklet den fra bunden. Og det mener jeg helt bogstaveligt. Jeg har savet pindene, bundet firkanten sammen med siv og tegnet råvarerne i hånden.

For på en eller anden måde gav det mening, at en model om at komme tættere på råvarerne og årstiderne heller ikke skulle begynde på en skærm.

Grundtanken i kostfirkanten:

Variation skal ikke kun være på tallerkenen. Den skal også være hen over året.

Forår, sommer, efterår og vinter giver os ikke det samme. Og det synes jeg heller ikke, de behøver.

Om foråret spiser vi af det, der vågner.
Om sommeren af det, der bugner.
Om efteråret af det, der høstes.
Og om vinteren af det, vi har gemt, tørret, syltet og fermenteret.

Et kompas, ikke en facitliste

Det betyder ikke, at jeg aldrig spiser en tomat om vinteren eller følger årstiderne fanatisk. Kostfirkanten er ikke tænkt som endnu et system, vi skal være perfekte til at følge.

Den er tænkt som et kompas.

En påmindelse om, at mad engang var tæt forbundet med stedet, sæsonen og det, der rent faktisk kunne gro omkring os. At råvarer godt må forsvinde for en stund. Og at glæden ved jordbær måske netop bliver større, når vi ikke kan få dem hele året.

Fire årstider. Fire spisekamre. Og en grund til at glæde sig til det næste.